Go to Top

Tanker om det nuværende sundhedssystem

Tanker om det nuværende sundhedssystem i Danmark

– Vi bruger alt for mange ressourcer på at finde nye medicinske behandlingsformer. Man bliver dømt uhelbredelig – selvom man, med en anden tilgang, ofte kan både lette og behandle de forskellige lidelser Det kan fagfolk ikke være stolte af.

Jeg vil gerne lave et opråb til fagfolk og forskere – jeg er bekymret over, at vi bruger kemiske metoder til at helbrede sygdomme med. Og generelt behandles der kun symptomer – lidelsen eller sygdommen bliver ved. Uddannelsessystemet bør ændres – så det bygger mere på fysik end kemi. Udvikling at et præparat koster mange, mange penge og tager utallige år at udvikle. Relativt simple fysiske tiltag virker hurtigere og er nemmere tilgængelige for det enkelte menneske.

Den østerlandske behandling bygger på sammenhæng … ikke på specifikke kemiske målinger og isolerede resultater. De nuværende behandlinger er for smalspektrede – fokuserer kun på små enkelt dele (f.eks. tandpine). Der er ikke fundet svar på, hvordan man eksempelvis kan kurere kroniske smerter, til trods for, at der bruges oceaner af midler på forskning ad kemisk orienteret vej.

I mine 30 år som kinesisk læge og akupunktør, har jeg ved hjælp af fysiske metoder formået at fjerne selv kroniske smerter. Moderne / livsstils sygdomme er stærkt stigende – det etablerede system kan ikke være det bekendt.